Om akupunktur

Akupunktur er en ældgammel behandlingsform, som stammer fra Kina. Her er den stadigvæk den primære behandlingsform og har været det gennem mere end 3000 år.  De første skrifter om akupunktur stammer helt tilbage fra omkring 2500 år f.Kr.

Akupunktur bliver i dag brugt som behandling i stort set hele verden og bliver studeret på mange universiteter såvel i øst som i vest.

Akupunkturen bygger i al sin enkelhed på følgende teori:
Kroppen indeholder energibaner (meridianer), hvor livsenergien Chi cirkulerer. Denne energi kan reguleres ved indstik med nåle i specielle punkter på meridianerne.

På det tidspunkt, hvor akupunkturen havde sin oprindelse og mange år frem, levede mennesker i pagt med naturen, og akupunkturteorien er derfor også bygget op omkring naturen og de fænomener, der forekommer i naturen.

I dag er vi ikke så forbundne med naturen, selvom den har stor betydning for os og vor trivsel.

Akupunktur behandling blev traditionelt brugt i Kina til at forebygge sygdomme og undgå operationer.

Det var også helt  almindeligt for de gamle vismænd i Kina, som udøvede akupunktur, at give mennesker råd og vejledning i, hvordan det var tilrådeligt at leve deres liv, så de ikke blev syge.

Comments are closed.